Nu kan du forbinde din bank med BeClevr
Senest gennemgået 1. november 2026
Det skal være nemt at få overblik over sin økonomi. Derfor kan du nu forbinde din bank direkte til BeClevr med MitID.
Tidligere skulle du selv indtaste dine udgifter eller importere en fil fra banken. Det kan du stadig, men nu kan du også lade BeClevr hente dine transaktioner automatisk.
Det betyder mindre tid på indtastning og mere tid til det, der faktisk betyder noget: at forstå din økonomi.
Sådan fungerer det
Du forbinder din bank sikkert med MitID, og BeClevr henter dine konti og transaktioner.
Vi hjælper med at kategorisere dine udgifter, så du hurtigt kan se, hvor pengene bliver brugt. Skulle en transaktion havne i den forkerte kategori, kan du nemt rette den. BeClevr husker dine ændringer til næste gang.
Foretrækker du at importere dine bankfiler manuelt? Det kan du selvfølgelig fortsætte med.
Hvad koster det?
Gratis i beta. Prisen på Plus er ikke fastlagt endnu. Budget, AI, import, kvitteringer og abonnementer forbliver gratis.
Plus er bankforbindelsen og husstanden. Beløbet skriver vi her, når det er fastlagt.
Fælles økonomi? Det har vi også tænkt på.
Med Plus kan I samle husstandens økonomi ét sted uden at skulle dele loginoplysninger.
I har hver jeres BeClevr-konto og forbinder jeres egne banker med MitID. På den måde får I et fælles overblik, samtidig med at I beholder hver jeres adgang.
Vi er stadig ved at gøre BeClevr bedre
Vi er et lille dansk team, som arbejder på at gøre privatøkonomi lettere at forstå og håndtere.
Vores bankintegration er ny, og vi arbejder løbende på at forbedre oplevelsen. Det betyder også, at der indimellem kan opstå fejl eller være ting, som endnu ikke fungerer helt, som vi ønsker.
Når det sker, gør vi vores bedste for at løse det hurtigt.
Vi tror på at være åbne om både det, der fungerer, og det, vi stadig arbejder på.
Og husk: Du behøver ikke forbinde din bank for at bruge BeClevr. Det er helt op til dig.
Forbind, hvis det passer
Opret en konto, og vælg Plus, hvis banken skal med. Uden Plus kan du stadig bruge BeClevr.
Vil du læse om Spiir først? Spiir er lukket. Hvad så?.